Kære Boligejer,

Vi har netop fået vores tilladelse fra Finanstilsynet.

Først og fremmest vil vi gerne sige tusind tak for tålmodigheden. Det tog længere tid end vi havde forudset, men vi er meget glade for resultatet.

Danmark får nu et boliglån, som tilpasser sig udsving i boligmarkedet. Det er både samfundsnyttigt, stiller boligejere langt bedre og det giver professionelle investorer adgang til en ny attraktiv investeringsform.

Vi er fortsat meget overvældede over interessen vi har mødt fra boligejere, partnere, investorer og mange andre, siden vi bebudede vores ankomst tidligere på året. Tusind tak for at have medvirket til det.

Hvad sker der så nu?

Vi har brugt ventetiden på at forfine vores maskinrum, så vi er klar til at yde boligejere rundt om i landet den bedste service, og til at kunne udvælge netop de boliger, som har allermest gavn af et lån fra Deeds.

Som resultat af godkendelsen opstår der lidt arbejde for os, men vi vil allerede i de kommende uger kontakte alle ansøgere.

Det vil vi med henblik på at sikre, at vi har de rigtige og opdaterede informationer, så dem vi ikke kan tilbyde et lån vil få en venlig afvisning, og så vi kan gå videre med dem vi godt kan tilbyde lån til.

Har du ansøgt kan du derfor forvente en personlig mail fra os snarest.

Vi glæder os til at føre visionen ud i livet, og får alvor komme igang med at fundraise.

Med venlig hilsen,

Teit F. Varming og resten teamet bag Deeds.

Leave a Reply